Tilmeldingen til DBU Sjællands 3- og 5-mandsstævner er åben
Så er der åbnet op for tilmelding til forårets stævner for 3– og 5-mandsfodbold.
Tilmelding sker ved at sende undertegnede en mail med, hvilke datoer I ønsker at spille samt antal hold. For 5-mandshold skal jeg også vide, hvilket niveau det skal være.
Vi vil sætte pris på, hvis I fra start kan fortælle, hvilke datoer i ønsker at spille – på den måde er der ingen der glemmer at tilmelde holdet. Dog kan I altid fra- eller tilmelde hold indenfor nedenstående tidsfrister. Efter tidsfristen kan vi ikke forvente at tilmelde – og hvis vi afmelder, får vi en bøde. Det beder jeg jer lige være opmærksom på.
Som altid bliver spillestedet først offentliggjort efter tilmeldingsfristen til de enkelte stævner – det vil nemlig altid være en klub, som har tilmeldt sig, som bliver vært for kampene.
Har I spørgsmål, så skriv endelig 😊 Sidste frist for tilbagemelding til første stævne er den 20/3.
Mange hilsener
Nina